Jeg elsker træ og også de knaster, som følger med. De er med til at gøre træet levende og spændende at kigge på. Nogle gange efterlader de dog et hul på størrelse med en finger eller mere. Bordet skal have en brugbar jævn overflade, derfor lægger jeg en “lus”( et lille stykke træ) i istedet for. Og det ser jo også dekorativt ud.
Langside med svalehale samling
På den mørkebrune moseeg, bliver den yderste kant af egestammen kaldet splinten, ved med at være lys. Ofte lader jeg noget af den blive tilbage og den indgår i helheden.
Der er ingen søm eller skruer i bordet. Men enkelte steder er det nødvendigt, at holde træet på plads med en trædyvel.
Dobbelt-lus!!
“Landskab” af træpropper inden de blev høvlet ned til intarsia (ilagt træ) i et bord.